Reviews Before 2006

Danish Radio, 2005

For to år siden gav den sydafrikanske pianist Daniel-Ben Pienaar sit bud på en fortolkning af første bind af Bachs Veltempererede Klaver, på det lille selskab Prometheus Editions. Et selskab med bare 4 udgivelser på bagen, hvis plader man nok skal være usædvanlig heldig for at finde i almindelig distribution uden for Englands grænser.

Det må være derfor Pienaars indspilning af bind 1 ikke har fået større opmærksomhed. Den ville i hvert fald ikke ville være endt i denne skribents cd samling, hvis ikke det havde været for det helt specielle online pladeselskab Magnatune. Et rent Internet-baseret pladeselskab, der opererer under mottoet, 'We're a record label. But we're not evil.'

Fra deres hjemmeside kan man høre hele deres katalog online, og endda downloade de enkelte numre i nogenlunde kvalitet, som mp3 filer. Helt gratis. Finder man så en plade man holder nok af, så kan man, for en pris man selv bestemmer i området fra 30 til 100 kr, downloade hele pladen i cd kvalitet. Magnatune garanterer så, at halvdelen af beløbet går direkte til musikerne.

Et scoop for Magnatune

Nu har Magnatune signet Daniel-Ben Pienaar, og har udover at genudgive hans indspilning af bind 1 af det Veltempererede Klaver, også udgivet en helt ny indspilning, med andet bind af Bachs fænomenale klaviatur-klassiker.

Det er noget af et scoop for det lille online selskab, for Pienaar er en fremragende pianist, og hans Bach fortolkninger er helt på højde med de rigtig store navnes.

Bach angav hverken tempi eller dynamiske forskrifter i Das Wohltemperierte Klavier, og det stiller nogen særlige krav til udøvere, der må dykke ned i værkets inderste strukturer, for selv at give deres bud på hvordan hvert enkelt præludium og fuga skal spilles.

Det får nogle musikere til at kamme over i krukkede overfortolkninger, mens andre holder al for meget afstand, og ender i det tomme og ligegyldige. For Pienaar er det lykkedes at finde balancen mellem det udtryksfuldt personlige, der giver musikken sin varme og sjæl, og det mere distancerede, objektive overblik, som Bachs matematisk perfekte mesterværker i lige så høj grad kræver.

Indadvendt udtyksfuldhed

Pienaars spil rummer inspiration fra såvel Edwin Fischers varmt syngende Bach-fortolkninger, med en fornem brug af pedal til at farve klaverets klang, som Glen Goulds berømte cembalo-imiterende staccatoklang. Dog uden at han fremstår som en bleg imitator. I stedet smelter de mange forskellige inspirationer sammen til et helstøbt og egenartet udtryk.

Den sydafrikanske pianist har tydeligvis lært hele det enorme værk udenad, og er dykket langt ned i hvert enkelt præludium og fugas musikalske verden. Han spiller med et suverænt overblik. Aldrig i tvivl om musikkens retning, og med masser af varme og indadvendt udtryksfuldhed, i varierede tolkninger der spænder fra det brillant virtuose, til det drømmende fabulerende.

Pienaars Wohltemperierte Klavier kan varmt anbefales, men lyt selv. Hele herligheden kan høres direkte fra Magnatunes hjemmeside, og det trækker bestemt ikke ned, at man kan få alle de fire cd’er, der udgør både første og andet bind, til en pris på helt ned til 120 kroner. Om end de fleste nok frivilligt vil vælge, at betale lidt mere, for samvittigheden og musikkens skyld.

Gramophone, July 2004

He offers answers that push the music to the brink though the bounds of credibility aren't breached. His is a tough but thought-provoking approach that readers are urged to listen to and ponder.

BBC Magazine, February 2004

… no doubt that this South African-born pianist is a thinking virtuoso. In the company of such contrasting practitioners as Edwin Fischer, Samuel Feinberg, Sviatoslav Richter and Glenn Gould, he seems determined to leave his own mark on this music.

International Piano, Winter 2001

Pienaar conjured from a modern Steinway a kaleidoscope of colours and textures in performances that combined the dramatic with the ethereal, the monumental with the intimate.